CLINITEST Rapid COVID-19 Antigen Test

SKUP har offentliggjort en rapport der beskriver afprøvningen af CLINITEST Rapid Covid-19 Antigen Test fra Siemens Healthineers.

CLINITEST Rapid COVID-19 Antigen Test er er en hurtigtest til påvisning af SARS-CoV-2 antigen i prøver fra enten næsehulen (vestibulum nasi) eller fra næsesvælgrummet (nasopharynx). Udstyret er beregnet til professionel brug.

Rapporten giver en leverandøruafhængig vurdering af analysekvaliteten og brugervenligheden af testen, når det anvendes under reelle forholde af de tilsigtede brugere i et dedikeret COVID-19 testcenter.

Afprøvningen blev gennemført på et Covid-19 testcenter i Oslo. Der deltog i alt 672 nærkontakter til personer som indenfor 10 dage blev testet positiv for SARS-CoV-2. I afprøvningen blev der anvendt nasopharyngeale prøver på CLINITEST Rapid Covid-19 Antigen Test.

Analysekvaliteten og brugervenligheden blev vurderet i forhold til forudbestemte kvalitetsmål.

  • Kvalitetsmålet for diagnostisk sensitivitet blev ikke opfyldt
  • Kvalitetsmålet for diagnostisk specificitet blev opfyldt
  • Kvalitetsmålet for brugervenlighed blev opfyldt.

På SKUPs hjemmeside www.skup.org kan du finde et kort sammendrag fra afprøvningen.

Her finder du også oversigt over igangværende afprøvninger og publicerede SKUP-rapporter.